I redaktionen har vi engelsk som fælles sprog. Det er sproget vi holder redaktionsmøderne på, og det er engelsk vi bruger i den interne kommunikation. På sæt og vis er det et paradoks, da Storbritannien p.t. ikke er med i bladsamarbejdet, men det er alligevel engelsk, som vi bedst behersker på tværs i Europa – også i bladsamarbejdet.
Samtlige artikler oversættes til engelsk, så vi har mulighed for fælles at kunne foretage det redaktionelle arbejde, men selvom det måske ikke lyder så uoverskueligt, så kan der alligevel nemt gå sproglig misforståelse i såvel den skriftlig og mundtlige relation.
Et eksempel. Det er stor forskel på engelske og danske daginstitutioner. Det er de fleste godt klar over, så derfor må man bruge noget ekstra tid på at forklare forskelle og ligheder, så man kan forstå den daglige praksis, der er tale om.
I Danmark er det helt klart for stort set alle landets indbyggere, hvad en pædagog er for en figur, men man kommer straks på glatis, hvis man vil oversætte det til engelsk. Det eksisterer ikke på engelsk. De har mange andre betegnelser, der tager afsæt i den særlige historiske kontekst, der har været i forhold til pædagogik og pasning i Storbritannien. Lyder det kompliceret så føj til at tekster fra f.eks. Portugal skal oversættes først til engelsk og derefter videre til dansk. Det er noget af en præstation at det overhovedet lykkes at få en sammenhængende tekst ud af det.
Til den danske oversættelse har vi i de sidste 3 udgivelser haft Ida Fuglsang Møller til at stå for indsatsen. Med sikker hånd har hun arbejdet sig gennem teksterne og trukket de ting frem, der måtte diskuteres. Flot indsats – stor ros til det arbejde.
Når det fremhæves her skyldes det desuden at læseren må tage dette vilkår med i læsningen. Som læser er man nødt til at arbejde med på projektet for at forstå, hvad der er på spil i de forskellige kontekster.